Kasper sover den ud, og jeg selv har været "tidligt" oppe for at Skype hjem til tøserne. Det var utrolig dejligt at snakke med dem, og savnede pludselig Danmark, vinter og slud rigtig meget. Men hvor er Skype dog en fantastisk opfindelse.
Jul- og nytårs-dagene her har været helt fantastiske. Dog har det været svært at komme rigtig i jule-stemning eftersom her er 25-28 grader, og alle tager til stranden for at surfe.
Vi havde en rigtig dejlig aften d. 24. sammen med Mette og Thomas. Middagen stod på laks, rejer, lam, flæskesteg, ris a al mande og snaps. De har det bedste kvalitetskød hernede og deres fisk og skaldyr er helt fantastisk, og da vi ikke kunne bestemme os for, hvad vi skulle have, valgte vi det hele. Hvorfor ik'? :0) Snapsen havde Mette og Thomas med hjemmefra, så den skulle også prøvesmages - uf!
D. 25. var vi inde også besøge Dale og Sascha (Kasper's tidligere kollegaer) på The World. Det var helt vildt fantastisk flot, og en kæmpe oplevelse. Skibet lå ved Circular Quay lige mellem Opera huset og Harbour Bridge, så udsigten var fantastisk. Dale brugte 2 timer på at vise os rundt, hvilket var over alle forventninger.
Der var selvfølgelig både uden- og indendørs pool, fuld størrelse tennisbane, golfbane, biograf, wellness område, bibliotek og flere forskellige cafeer og restauranter. VILDT!
Det specielle ved The World er, at man ikke køber en ferie i X antal dage men at "gæsterne" selv ejer "kahytterne". Den største "kahyt" er vist 300 kvm og koster 23 mil. dollars :0) Sindssygt ik'? Der ud over skal ejerne betale 10 % af lejlighedens værdi hvert år til diverse omkostninger. Så ikke nok med at man betaler 23 mil. for sin lejlighed, så skal man også betale 2,5 mil. dollars hvert år. Men dem der har råd til en lejlighed til 23 mil. er nok lige glad med 2,5 mil. hist og her.
Om aften fik vi besøg af Dale, Sascha og Kasper's kammerat Peter (også en tidligere kollega). Vi havde en super hyggelig og sjov aften, som jeg længe vil huske.
Vi brugte lørdagen på at slappe af, og søndag tog vi sammen med Mette og Thomas til The Royal National Park for at kigge på kakaduer. Mandag morgen tog vi afsked med Mette og Thomas. De kørte mod The Blue Mountains og vil herefter køre op nord på mod Great Barrier Reef.
Kasper har arbejdet mellem jul og nytår, så der har ikke været meget afslapning før i går aftes NYE.
Vi tilbragte NYE i North Bondi i en park med udsigt til Opera huset og Harbour Bridge, sammen med et vennepar og deres venner. Vi havde taget vores egen lille Weber-grill med og fik lavet BBQ i god Aussie-style. Det var stille og rolig og super hyggeligt. Både kl. 21 og kl. 24. var der det mest fantastisk fyrværkeri over Opera huset og Harbour Bridge. 4,5 ton og 5 mil. $ blev fyret af på ca. 20 min. :0)
I kan se mere her: http://www.smh.com.au/photogallery/national/sydney-farewells-the-noughties/20091231-lkxs.html?autostart=1
Nu sidder jeg så her og tænker tilbage på året der gik. 2009 har været et hektisk år, synes jeg. Jeg har brugt det meste af året på at skrive mit speciale og blev (længe ventet :0) ) færdig i august - 14 dagen inden vi tog til Sydney. Samtidig flyttede vi, prøvede at få solgt lejlighed og ellers forberede os til et nyt liv i et nyt land langt borte.
Jeg mindes alle de gode stunder med veninderne, venner og familien, og de ligger heldigvis godt gemt i mit hjerte når jeg til tider længes hjem.
Må I alle samme få et helt fantastisk nyt år. Jeg glæder mig til mange flere oplevelser sammen med kæreste, familie og venner i 2010.
GODT NYTÅR!
Moder er i køkkenet - og Kasper laver drinks :)

The World @ Circular Quay

Ekstrem security check for at komme ind
(vores pas-oplysninger skulle forinden tjekkes af CIA - vildt ik'?)

Golfbanen og Harbour Bridge

NYE 2009/2010
Vores udsigt :0)

Tara og jeg - og Oscar i baggrunden :0)

Oscar spillede og sang (colombiansk)
Han er for cool! :0)


Solnedgang

Me like - both of them! :0)

Kl. 24

The World @ Circular Quay
Ekstrem security check for at komme ind
(vores pas-oplysninger skulle forinden tjekkes af CIA - vildt ik'?)
Golfbanen og Harbour Bridge
NYE 2009/2010
Vores udsigt :0)
Tara og jeg - og Oscar i baggrunden :0)
Oscar spillede og sang (colombiansk)
Han er for cool! :0)
Solnedgang
Me like - both of them! :0)
Kl. 24
Ingen kommentarer:
Send en kommentar